En af Design Eyewear Groups største udfordringer var, at softwaren i flere af deres sikkerhedsløsninger hurtigt blev forældet eller erstattet af nye versioner. Og det var et problem. For cyberkriminelle bliver konstant dygtigere og finder hele tiden mere kreative og komplicerede måder at omgå virksomheders it-forsvar på. Derfor er det naturligvis vigtigt, at virksomhederne kan regne med, at deres sikkerhedsprogrammer altid beskytter dem mod ubudne gæster. Desuden var virksomheden vokset til en størrelse, hvor det ofte kunne være svært for it-afdelingen at få overblik over og administrere de forskellige sikkerhedsløsninger.
"Vi har tidligere købt it-sikkerhedsløsninger, der over tid ikke beskyttede os tilstrækkeligt i forhold til nye trusler. Derfor ville vi have en løsning, der sikrede os bedst muligt nu, og som fremadrettet altid var opdateret og effektiv, og som samtidig kunne administreres fra et centralt dashboard,"
- Michael Thorsen
Han kontaktede derfor Design Eyewear Groups langvarige leverandør af it-udstyr og software, ed A/S, for at igangsætte en proces, der skulle finde den bedste sikkerhedsløsning for virksomheden.
Born to cloudEfter grundig afdækning af it-sikkerhedsmarkedet havde ed A/S sin anbefaling klar. Det var nødvendigt at samle sikkerhedsporteføljen for at kunne levere en komplet beskyttelse af virksomhedens endpointenheder og servere. Da Design Eyewear Group samtidig havde et ønske om at kunne administrere og skabe overblik over systemerne fra ét enkelt dashboard, faldt valget på F-Secure. Porteføljen er udviklet som cloud-baserede teknologier, så programmerne altid er opdaterede og tilgængelige, lige meget hvor Michael Thorsen og hans team befinder sig. Design Eyewear Group bliver nu beskyttet af hele F-Secure Elements produktportefølje, der består af:
Michael Thorsen og hans kolleger i it-afdelingen har nu mulighed for at styre virksomhedens it-sikkerhed fra ét centralt dashboard, hvilket har fjernet frustrationen og forvirringen over at skulle arbejde i flere forskellige programmer, der ikke altid taler sammen. Tilmed er det også blevet betydeligt nemmere at holde øje med, hvordan Design Eyewear Group er beskyttet – noget, som de ikke havde samme mulighed for tidligere.
"Vi har længe benyttet flere af F-Secures endpoint-løsninger og har altid været utroligt glade for dem. Derfor havde vi ingen bekymringer, da ed A/S anbefalede deres nye løsninger. Som virksomhed er vi glade for, at F-Secure har en holistisk tilgang til it-sikkerhed. Det gør nemlig vores hverdag meget mere effektiv,"
- Michael Thorsen
"Med F-Secure Elements for Microsoft 365 ved vi nu, hvor meget ondsindet materiale, der kommer ind, f.eks. via mails. Vi kan også se, hvor stor en procentdel af vores enheder, der bliver forsøgt ramt af hackere. Derfor er vi blevet bevidste om, hvor udsatte vi faktisk er. Det betyder også, at det bliver lettere at søsætte andre sikkerhedsprojekter, når jeg kan trække data på sikkerhedssituationen.
Derudover er det også en fordel at kunne tydeliggøre overfor ledelsen, hvor stor en værdi afstemt it-sikkerhed har. Desuden er F-Secures løsninger udviklet, så de konstant bliver bedre med tiden i form af data, der sendes retur fra endpoints til analyse hos F-Secure,"
- Michael Thorsen
Design Eyewear Group har en klar forventning om, at den nuværende vækst vil fortsætte. Det betyder flere medarbejdere, flere kunder og flere endpoints i fremtiden. Og alle disse områder skal selvfølgelig fortsat være beskyttet i tilstrækkelig grad. Derfor er Michael Thorsen glad for at kunne sætte sin lid til ed A/S, der igennem mange år har fungeret som bindeled mellem Design Eyewear Group og it-sikkerhedsleverandørerne.
"Jeg er utroligt glad for det samarbejde, jeg har med ed A/S. De er altid stærke på support, priser og licenser. Det er selvfølgelig også derfor, at vi har arbejdet med dem så længe”"
- Michael Thorsen
Han er også fortrøstningsfuld, når han tænker over fremtidens sikkerhedsudfordringer:
"F-Secure er i absolut topklasse. Jeg har aldrig oplevet problemer med virksomhedens software. Programmerne kører, som de skal, og de er nemme at administrere. Jeg har ikke kunne finde et bedre alternativ, for F-Secure er ganske enkelt bare en rigtig dygtig producent,”"
- Michael Thorsen
Med F-Secures sikkerhedsløsninger er Design Eyewear Group klædt ordentligt på i forhold til trygt at kunne fokusere på den daglige drift og ikke bekymre sig om, hvorvidt deres data er beskyttet mod fremt dens trusler. Når datasikkerheden er på plads, kan virksomheder som Design Eyewear Group med god samvittighed sætte turbo på væksten.
OM F-SECURE TEKNOLOGIERNE:
F-Secure Elements Vulnerability Management er en cloud-baseret sårbarhedsscanner, der giver et holistisk overblik og kortlægger alle assets, systemer, applikationer og skygge-it i virksomheden. Strømliner arbejdsgange ved hjælp af automatiserede scanninger og reducerer virksomhedens angrebsflade ved at identificere sårbare systemer, software og miskonfigurationer. Løsningen er desuden PCI ASVcertificeret til sårbarhedsscanning og hjælper med overholdelse af compliance krav samt leverer skræddersyede rapporter efter specifikke ønsker.
F-Secure Elements for Microsoft 365 tilføjer et kraftfuldt ekstra lag af sikkerhed til Microsoft 365’s egne sikkerhedsfunktioner. Løsningen holder virksomheder beskyttet mod skadelige filer og links i flere services i Microsoft 365. Løsningen beskytter bl.a. også mod målrettede phishingangreb.
F-Secure Elements Endpoint Protection er cloud-native, AIdrevet endpoint-beskyttelse med et bredt præventivt feature/teknologi set inklusiv patch management, som virksomheder kan implementere øjeblikkeligt og nemt. Løsningen bliver administreret fra én enkelt konsol og integrerer på tværs af alle virksomhedens endpoints, herunder mobile enheder og tablets.
F-Secure Elements Endpoint Detection & Response giver et fyldestgørende overblik over virksomhedens it-miljø og status på sikkerheden fra ét enkelt vindue. Løsningen holder virksomheders forretning og data sikre ved at identificere angreb hurtigt og understøtte en effektiv reaktionsog responstid på dem med ekspertvejledning. De sværeste sager kan nemt eskaleres til F-Secures topspecialister inden for cybersikkerhed.
Lyder ovenstående som noget for dig og din virksomhed?
Tag endelig fat i os.
Send en e-mail til os via nedenstående formular eller ring til os på tlf. +45 8762 5236.
Vores dygtige personale står klar til at svare på dine spørgsmål og til at hjælpe dig med den helt rigtige løsning.
Selvom vi gør vort bedste for at give fyldestgørende information, så er billederne kun vejledende, og selve varen er ikke nødvendigvis 100% identisk med det viste billede. Produkter kan være vist med ekstraudstyr der ikke er inkluderet eller i andre form- og farvevarianter. Hvis der er forskel mellem produktoverskrift, beskrivelse og billede, så er det produktoverskriften som gælder. Hvis du er i tvivl, så kontakt os gerne. Vi tager forbehold for trykfejl, ændring af priser og specifikationer uden varsel.