Hos ed A/S er vi en af Danmarks førende HPE partnere på servere, storage og netværk. Vi hjælper vores kunder med effektive løsninger på nogle af de digitale udfordringer, som mange danske virksomheder oplever ved at deres datacenterinfrastruktur og dens kompleksitet har ændret sig markant over de senere år. Alle vores løsninger er skræddersyet til netop din virksomhed, uanset størrelse. En datacenterløsning baseret på HPE, giver dig frihed til at fokusere på dine applikationer og sikkerhed for en høj driftssikkerhed og stabilitet. I nutidens virksomheder har man svært ved at kombinere behovet for skalérbarhed, vækst i data og driftssikkerhed med begrænsede it-ressourcer. Det kan en HPE løsning være med til at ændre på.

MSA

HPE MSA storage er med over 500.000 solgte enheder et af de mest solgte storage- systemer i verden. Kombinationen af solid performance og skalering med en konkurrencedygtig pris er baggrunden for den store udbredelse. HPE MSA storage er tiltænkt mindre og mellemstore kunder samt kunder der har brug for et centralt storage system til understøttelse af flere servere.

Fokus er på simpel installation og simpel løbende drift. HPE MSA kan leveres som både all-flash og hybride storage systemer med skalering op til over 200.000 IOPS. Så der er performance fra den mindste til de helt store kunder. Det giver dig sikkerhed for at du kan starte småt og løbende udvide som dine behov ændrer sig. Desuden er samspillet med de mest udbredte virtualiseringsværktøjer og operativsystemer veldokumenterede

Fleksibel og sikker opbygning med avanceret funktionalitet
  • Support for både SAS, Fiber Channel og iSCSI forbindelse.
  • Redundant controller setup med mulighed for decideret read caching diske.
  • Understøttelse for tiering, snapshots samt remote snapshots til replikering.
  • Udnyt dine ressourcer bedst muligt med thin provisionering.

  • Avanceret databeskyttelse og enkel skalering

    Én af de mest brugbare funktioner i HPE MSA storage er Data Protection Plus (MSA-DP+), der drastisk gør livet i IT-afdelingerne lettere, men samtidigt mindsker risikoen for datatab. Ved at bruge MSA-DP+ fremfor traditionel raid-opsætning bliver det meget lettere at udføre løbende udvidelse af storagekapaciteten på et system. Sikkerheden for data er den samme i MSA-DP+ som i raid, men grundet måden MSA-DP+ virker, vil det betyde, at genskabelsen af data på et defekt drev vil ske markant hurtigere, end det er tilfældet ved raid. Det har stor betydning, når der benyttes store traditionelle harddiske i et storagesystem. Genetablering af en stor traditionel harddisk kan let tage 4-7 dage, hvorimod det med MSA-DP+ ofte klares på under 24 timer. Inden et fejlet drev er erstattet og genetableret, er der øget risiko for datatab.

    Nimble

    HPE Nimble storage kombinerer en effektiv all-flash eller hybrid arkitektur med HPE InfoSight for at sikre en hurtig og pålidelig adgang til dine data og en garanteret 99,9999% oppetid. Nimble platformen er bygget med simplicitet for øje både i forhold til implementeringen, men også den efterfølgende drift. For at sikre kundernes investering er HPE Nimble storage forberedt rent arkitekturmæssigt til både NVMe og Storage Class Memomy, så der er mulighed for på sigt at sikre sig en endnu højere performance på platformen.

    HPE InfoSight
  • Forudsiger automatisk og løser op mod 86% af problemerne på storagesystemet før du er klar over at der er et problem.
  • Løser InfoSight ikke dine udfordringer har du direkte adgang til level 3 teknisk support.
  • InfoSight kan arbejde sammen med VMware vSphere, så problemer udover storage platformen også kan findes og løses.
  • Gør planlægningen i it- afdelingen lettere med prognoser i forhold til kapacitet, performance og båndbredde.

  • Enestående Robusthed
  • 99,9999% garanteret oppetid.
  • Triple+ Parity Raid tillader op til tre samtidige drevfejl foruden den ekstra indbyggede sikkerhed via intra-drev paritet.
  • Indbygget integration med ledende backupsoftware og fuld understøttelse for application-consistent snapshots og replikering.

  • Bygget til simplicitet med hastighed og driftsikkerhed for øje
  • Simpel at implementere, simpel at bruge, simpel at drive.
  • Kan let integreres med de fleste økosystemer.
  • Dyb integration med VMware, Microsoft applikationer, Oracle, Veeam og mange andre.
  • Op til 5 gange datareduktion ved brug af variabel blokstørrelses inline deduplikering og komprimering.
  • Kan let udbygges og opskaleres efter behov uden nedetid.
  • Primera

    HPE Primera er en ny intelligent storageløsning med unikke features og optimal performance. Nøgleordene er simplicitet, oppetid og unik performance for de forretningskritiske applikationer. HPE Primera bygger på enkelheden med HPE Nimble, har den missionskritiske arv fra HPE 3PAR og bruger intelligens fra HPE InfoSight

    Lyder ovenstående som noget for dig og din virksomhed? Tag endelig fat i os.

    Send en e-mail til os via nedenstående formular eller ring til os på tlf. +45 3021 2639 Vores dygtige personale står klar til at svare på dine spørgsmål og til at hjælpe dig med den helt rigtige løsning

     

       

      Selvom vi gør vort bedste for at give fyldestgørende information, så er billederne kun vejledende, og selve varen er ikke nødvendigvis 100% identisk med det viste billede. Produkter kan være vist med ekstraudstyr der ikke er inkluderet eller i andre form- og farvevarianter. Hvis der er forskel mellem produktoverskrift, beskrivelse og billede, så er det produktoverskriften som gælder. Hvis du er i tvivl, så kontakt os gerne. Vi tager forbehold for trykfejl, ændring af priser og specifikationer uden varsel.